På billedet kan man se fire kvinder. Tre af dem sidder ned, mens den sidste står op. Bag dem er der grøn natur og en meget blå himmel. Der er tre generationer på billedet, og kvinden til venstre er den yngste, mens kvinden til højre er den ældste. De to i midten er fra samme generation, da de udseendemæssigt ligner hinanden.
Kvinde nummer 1:
Kvinden har en orange kjole med gult mønster på. Hun har gult kort hår, et gulligt skær i hendes hud og gule øjne. Hendes ansigt er meget udtryksløst, og der er ikke malet nogen ansigtsformer. Hendes hænder ligger i skødet på hende, og det er som om hun er nervøs eller utilpas.
Kvinde nummer 2:
Kvinden har en rød lang kjole på, og den røde farve løber ned i det grønne græs. Hendes hænder er meget hvide, og det er som om de er knuget sammen. Hendes ansigt er meget mørkt og der er ikke rigtig nogen former. Hendes øjne er mørke og utydelige og hendes hår er kort og grønt. Der er et eller andet ved hende der er mystisk, da hun er den eneste der står op, og at den røde farve løber ned i det grønne græs, som om hun bløder. Hendes øjne er den samme blå som himlen bagved hende, og derfor står hendes øjne ikke ud. Hun har kun ét ben, og man kan se på hende, at hun hælder en lille smule til den side.
Kvinde nummer 3:
Hun har en rød og grøn-hvid farvet kjole på. Hendes hår er mørkebrunt, hendes ansigt er grønligt og hendes øjne er sorte. Hendes mund er orange, og hun er dén man kan se munden tydeligst på. Hun sidder lidt foroverbøjet, sidder med krydsede ben og virker dyster.
Kvinde nummer 4:
Hun er iført en sort/mørkeblå kjole, som minder om en præstekjole med et hvidt bånd om halsen. Hun er den der ser ældst ud af alle figuranterne. Hendes hænder ligger i skødet, og hun ligner en meget bedrøvet, syg, gammel kvinde. Hendes hår er hvidt, og ansigtet er helt lyserødt med mange rynker i. Hendes skuldre er trukket op til hovedet. Hun er den eneste der sidder på en synlig stol.
Natur:
Bag de 4 damer er grøn natur og lyseblå himmel. I venstre side af billedet ved kvinde nr. 1, er omgivelserne lyse og friske i farverne, som symboliser liv og ungdom. Jo længere man kommer til højre i billedet, jo mørkere og mere dystre bliver omgivelserne. Naturen symboliser livets gang i forhold til årstiderne.
- Sofie og Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar