Titel: værket har ingen titel
Kunstner: Jens Søndergaard
Teknik: olie på lærred
Pris: 30000 kr.
Mål: 1,53*1,18
Nuværende placering: Morsø Gymnasium
Signatur: "Jens Søndergaard" for neden i højre hjørne.
På maleriet ser man to personer, en mand og en kvinde. I venstre side af maleriet ses et bord, hvorpå der står et fad med gule frugter. Ovenover bordet er der et vindue, hvorigennem man kan se grøn natur og klar blå himmel. Kvinden er placeret på det gyldne snit, og hun er derfor meget iøjnfaldende. Hendes ansigt og hår er helt unormalt lyst og blegt, og dette får hende til at virke sygelig og svag. Og hendes hænder er foldede, og kan tolkes som om hun beder til Gud. Hun har vendt ryggen mod vinduet, men kigger ikke på manden.
Manden, der er anbragt ved den ældre kvindes højre side, står oprejst med spredte ben og hænderne ned langs siden. Hans kulør er varmere end den kvindens, og det får ham til at fremstå sund og væstenligt yngre. Mandens tøj er meget mørket og han står med krumme skuldre, mens han kigger ud af vinduet. Vi tror at han er søn af kvinden.
Fælles for begge personer er, at man ikke kan se deres ansigtstræk, ud over at deres mundevige som vender nedad. Maleriet er generalt ikke ret detaljeret, men det får de få detajler (eksempelvis deres mundvige) til at virke mere kraftfulde.
Når man kigger på Søndergaards kunstværk, fornemmer man straks noget trist, da skitseringen af de to personer signalerer noget håbløst og glædeløst. Synsvinklern er neutral, og de to personer kigger hverken på hinanden eller beskueren, derfor vurderer vi at billedet har en lukket komposition. Ligeledes er der heller ingen bevægelse i billedet, så der er tale om en statisk komposition. Søndergaard har stort set heller ikke anvendt overlapning, og dette resulterer i at værket virker "fladt" og det er ligelides svært at vurdere billedets "rum".
Det er et meget karakteristisk Søndergaard billede, i og med at det har et meget ekspressionistisk udtryk, og at rummet er så ubestemmeligt. Søndergaards værker er som sagt meget ekspressionistiske, det vil sige at de udtrykker (en ofte depressiv) følelse.
Farverne virker dystre trods det varme skær, og både de primære og sekundære farver er anvendt. De primære farver er de mest fremtædende, og de får farvevalget til at virker enkelt. Farverne er overvejende varme, men manden virker mørk og trist. Den rød-brune er meget dominerende.
Vi tror, at vinduet symboliserer fremtiden, som manden enten længtes efter, eller stiller sig tvivlende overfor. Kvinden derimod har vendt ryggen mod fremtiden, og dette ser vi som et tydeligt symbol på, at hun er døende, og derfor ikke kommer til at opleve fremtiden.
Som bekendt kan rød være et symbol på magt, og da den mørkerøde/brunlige baggrundsfarve er så fremtrædende kan det betyde, at de er underlagt Guds magt.
Stefanie Emilie Nielsen og Kirsten Mølgaard, 1.b